Velkommen til generalforsamling i LAG Vejen-Billund 2026

Torsdag den 16. april kl. 19.00-21.00 inviterer LAG Vejen-Billund til ordinær generalforsamling på Hovborg Kro, Holmeåvej 2, 6682 Hovborg

Næste ansøgningsfrist er den 7. maj – kom med til generalforsamling og bliv klogere på LAG-midler

Vi har inviteret Hovborg UIF, som har fået LAG-midler og netop har afsluttet deres projekt, til at fortælle om deres oplevelse af opgaven med at søge penge fra LAG Vejen-Billund.

Du hører også om udviklingsstrategien, om hvem der kan søge, og hvad man skal være opmærksom på, ved koordinator Janne Kruse.

På billedet ses frivillige fra Hovborg UIF og Hovborg Aktivitetshus, som har fået LAG-midler til ombytning af motions- og billardrum + istandsætning af begge rum. Hovborg UIF har søgt midlerne og renoveringen er sket i Hovborg Aktivitetshus.

Er du vores nye bestyrelsesmedlem?

Vi søger bestyrelsesmedlemmer, som vil være med til at have indflydelse på, hvem der skal have LAG-midler. Vi holder fire møder årligt. Eneste krav er at du enten er bosat i Vejen eller Billund Kommune, eller arbejder i en virksomhed eller forening, som hører hjemme i kommunerne. Derudover skal du være medlem af LAG Vejen-Billund (gratis) og være minimum 18 år.

Vi søger også to suppleanter

Vi søger også to, en fra hhv. Vejen og Billund som vil være suppleant det kommende år.

Vil du høre mere om omfanget af opgaven som bestyrelsesmedlem/suppleant ,så kontakt Janne Kruse på tlf. 23 42 72 34.

Dagsorden

1) Valg af dirigent.

2) Valg af referent.

3) Valg af stemmetællere.

4) Forelæggelse af bestyrelsens beretning om den lokale aktionsgruppes virksomhed i det forløbne år samt beslutning om godkendelse heraf.

5) Forelæggelse af årsregnskab og revisionsberetning for det forløbne år samt beslutning om godkendelse af resultatopgørelse og balance. Se udkast til årsregnskab her.

6) Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for det kommende år samt beslutning om godkendelse heraf.

7) Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer
Indkomne forslag fra bestyrelse eller medlemmer modtages senest 8 dage før generalforsamlingen på mail: kontakt@lagvejenbillund.dk

8) Valg af forperson.
På valg er Henny Schøler, forperson – Vejen Kommune (Foreningsrepræsentant) – Henny Schøler genopstiller gerne til posten.

9) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
Der skal vælges fire bestyrelsesmedlemmer for to år (udover forpersonen) fordelt på Billund Kommune og Vejen Kommune.

På valg er:
– Jette Kring for Billund Kommune (Foreningsrepræsentant) – genopstiller gerne.
– Tanja Rønhoff for Billund Kommune (Erhvervsrepræsentant) – genopstiller gerne.
– Annette Baltzer Larsen – som Vejen Kommune (Borgerrepræsentant) kom ind i bestyrelsen som suppleant – stiller gerne op til bestyrelsen.
– Frits Simmelsgaard Kristensen (borgerrepræsentant) – kom ind i bestyrelsen som suppleant – genopstiller ikke.

Desuden vælges to suppleanter for et år.

Se mere om bestyrelsen, og hvordan du kan stille op her.

10) Valg af godkendt revisor.

11) Eventuelt.

Tilmelding til generalforsamlingen på kontakt@lagvejenbillund.dk senest den 14. april af hensyn til forplejning. Der serveres kaffe og kage under generalforsamlingen.

Se LAG Vejen-Billunds vedtægter her.

LAG Vejen-Billunds bestyrelse januar 2026
© Copyright - LAG Vejen-Billund
Skip to content