LAG Vejen-Billund afholdt i aftes bestyrelsesmøde, hvor ansøgningerne fra årets første ansøgningsrunde blev behandlet. I alt blev der modtaget 8 spændende projekter, ligeligt fordelt mellem Billund og Vejen Kommune, med et samlet ansøgningsbeløb på knap 2 mio. kr.

Da midlerne i denne runde ikke rakte til alle projekter, har bestyrelsen indstillet følgende fem projekter til at modtage LAG-midler:

Bålhytte – Lindknud Lokalråd: 100.000 kr.
Fredet Estrup Hovedgård åbnes for borgerne – PG Fairytales c/o Boutique Hotel Postgården: 250.000 kr.
Nyt handicapområde – Grindsted Speedwayklub: 75.000 kr.
Modernisering og ombygning af Min Købmand i Filskov: 150.000 kr.
Ny ismaskine og køler – Nygård Ismejeri: 200.000 kr.

Vi ønsker et stort tillykke til de fem projekter og ser i LAG Vejen-Billund frem til det videre samarbejde og til at følge projekternes udvikling.

LAG Vejen-Billunds bestyrelse januar 2026
© Copyright - LAG Vejen-Billund
Skip to content