Der var rigtig stor interesse for årets tredje og sidste ansøgningsrunde hos LAG Vejen-Billund i aftes. Vi modtog hele 15 ansøgninger – ni erhvervsprojekter og seks almennyttige projekter – som tilsammen søgte om mere end 3 mio. kr.
Vi havde 1.364.754,20 kr. at dele ud, så bestyrelsen havde bestemt ikke nogen nem opgave, da vi mødtes for at gennemgå og prioritere de mange projekter.
Heldigvis blev der plads til at indstille ni spændende projekter til LAG-midler:
-
Askov Brugsforening – Etablering af solceller: 87.500 kr.
-
Glejbjerg Medborgerhus – Grøn omstilling fra gas til varmepumpe: 247.125 kr.
-
Hjerting Forsamlingshus – Nyt liv i Hjerting Forsamlingshus – køkken: 148.750 kr.
-
Hotel Rødding – Projekt Hotel Rødding: 158.750 kr.
-
Hovborg Kro – Klimarejse for Hovborg Kro: 143.667 kr.
-
Læborg Forsamlingshus – Et renoveret Læborg Forsamlingshus: 68.000 kr.
-
MP Dans – Mikkelborg Kro – et nyt lokalt fællessted: 238.568,70 kr.
-
Skodborg Kulturforening – Vartegn for Skodborg: 198.643,50 kr.
-
Vejen Golfklub – Udvidelse samt forbedring af driving range: 75.000 kr.
Dermed bliver hele puljen på 1.364.754,20 kr. bragt i spil.
“Vi har fået rigtig mange gode og gennemarbejdede ansøgninger, så det har været en svær opgave at prioritere. Vi glæder os derfor ekstra meget over, at der blev penge til hele ni gode projekter, som kan skabe udvikling og værdi lokalt,” fortæller Henny Schøler, formand for LAG Vejen-Billund.
Fra hele bestyrelsen skal der lyde et stort tillykke til de ni projekter. Vi glæder os til at følge dem og se idéerne blive til virkelighed.
Denne gang holdt vi bestyrelsesmødet på Estrupgaard, som selv blev indstillet til LAG-midler i sidste ansøgningsrunde. En rigtig fin ramme om årets sidste indstillingsmøde – og et godt eksempel på, hvordan lokale idéer kan få hjælp til at vokse. 🌱. Se mere om Estrupgaard her.




