Overvejer du at søge LAG-tilskud til dit projekt?

Bestyrelsen har årligt 2.055.900 kroner at uddele til lokale erhvervsprojekter, som understøtter fastholdelse eller etablering af nye arbejdspladser, eller almennyttige projekter, som forbedrer levevilkår og fællesskaber i landdistrikterne.

  • Næste ansøgningsfrist er den 10. september kl. 15.00

Kontakt os gerne før du går i gang.

Der er ingen grund til at spilde din tid med at læse en masse, hvis dit projekt alligevel ikke kan søge LAG-midler. Derfor anbefaler vi, at du først kontakter Janne Kruse, koordinator i LAG Vejen-Billund. Janne kan hjælpe dig med helt overordnet at finde ud af, om du kan søge LAG-midler.

  • Derefter er det vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne, før du søger om LAG-midler. Du kan altid selv orientere dig i projektvejledningen, hvor du finder alle detaljer og regler for LAG-projekter.
  • Indkomne ansøgninger vurderes ud fra 11 forskellige kriterier, og de fokusområder, som vægtes i LAG Vejen-Billunds udviklingsstrategi.

På hjemmesiden livogland.dk kan du læse detaljeret om regler og krav, og finde skilteskabeloner m.m. og vejledningsvideoer til, hvordan du opretter en ansøgning i systemet m.m.

Finder du ikke hvad du søger, er du velkommen til at kontakte os.

Hvad støtter LAG-ordningen?

Se mere om, hvem der kan søge midler og hvad der kan søges til.

Før du søger LAG-midler

Der er mange ting, som du skal forholde dig til, når du vil søge LAG-midler.

Hvad vægter bestyrelsen?

Se hvilke kriterier LAG Vejen-Billunds bestyrelse vægter ved valg af projekter.

Sådan forløber processen med at søge:

  • Tag fat i koordinatoren og vend din overordnede ide, før du går i gang.
  • Du orienterer dig, om dit projekt kan søge i projektvejledningen og om det understøtter LAG Vejen-Billunds udviklingsstrategi.
  • Du indhenter og udarbejder de nødvendige oplysninger til ansøgningen – projektbeskrivelse, prisoverslag, evt. tilladelser m.m.
  • Du laver din ansøgning og uploader de nødvendige bilag (er du i tvivl om noget, så kontakt koordinator).
  • Du beder koordinator om at tjekke om der mangler noget, inden du indsender ansøgningen. Når alt er ok, indsender du ansøgning og bilag.
  • Du modtager en bekræftelse fra koordinator via systemet. Mangler der noget, vender koordinator tilbage.
  • Bestyrelsen vælger ud fra kriterierne og proceduren hvilker projekter, der skal indstilles til at modtage støtte.
  • Koordinator giver alle ansøgere besked, om de har fået støtte eller ej.
  • Når LAG-bestyrelsen har indstillet dit projekt til at modtage støtte, kan du gå i gang for egen risiko og regning, men det er først når Plan- og Landdistriktsstyrelsen sender deres tilsagn, at du officielt har fået tilsagnet.
  • Fra ovenstående tilsagn har du to år til at afslutte dit projekt.
  • Når projektet er afsluttet, laver du en udbetalingsanmodning og samler alle nødvendige bilag med dokumentation, som skal bruges ved udbetaling.
  • Er tilsagnet over 100.000 skal koordinator besigtige projektet og udarbejde en besigtigelsesrapport, som godkendes af bestyrelsen og efterfølgende indsendes til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
  • Herefter skal det indsendte sagsbehandles, før der endelig kan udbetales penge. Dette varer pt. seks til otte måneder.

Om LAG-midler

LAG-midlerne er finansieret af EU og bliver tildelt til projekter, som sigter mod at fremme jobskabelse og økonomisk vækst i landdistrikterne.

I aktionsgrupperne er det de lokale borgere, der skaber ideerne og arbejder for at udvikle deres eget lokalsamfund. Borgerne har reel indflydelse og medbestemmelse i processen, så de kan sikre, at udviklingen sker på en måde, som passer til deres lokalområde.

LAG og metoden om lokalstyret udvikling (LEADER) er en del af EU’s landdistriktsprogram. LEADER-metoden bygger på den grundidé at lokale kræfter – og dermed lokal indsigt og kendskab til lokalområdet – skal danne grundlag for udarbejdelse af lokalt tilpassede udviklingsstrategier og uddeling af projektmidler til lokale aktører.

Se mere om LAG-ordningen på Liv og Lands hjemmeside her.

© Copyright - LAG Vejen-Billund
Skip to content